Tirsdagsklubbens skibsbyggerier.

Så blev det til endnu et besøg i Tirsdagsklubben.
Der arbejdes med andet end færger i Tirsdagsklubben. Her en Artitec signalpost og Martha. 
Der blev kun arbejdet med 2 x Morsø, Martha og Frederik IX - sidstnævnte i størrelse N og selvfølgelig med forskellige andre projekter.
John er igang med Frederik IX i N. Et stort skib, selvom Hejles Morsø er i H0 er den noget mindre.


Peter fik sat tovværk på Marta og forberedte søgelænderet.
Der er mange steder på et fragtskib - før container - hvor der er anvendt tovværk.

Han fik også fundet de figurer der senere skal optræde rundt på skibet som Kaptajn (Karl Stegger), Hovmester (Ove Sprogø), Skibsreder (Helge Kjærulf-Schmidt) og ikke at forglemme Elinor (Hanne Borchsenius) skibsrederens datter m.fl. Så nu skal Tommy igang med skalpel og pensler - så alle de små scener kan udspille sig som i filmen.
Ildslukkerne har fået et gult felt med anvisninger og der er lavet rør til ventilation og mange andre små detaljer.

Hejlesen kæmpede med de små detaljer ildslukkere, oliehane m.v medens Flemming fik lavet bund i ankerkasserne og 5 jerndragere (plast) der er med til at holde bådedækket på plads.
Så er jerndragerne tegnet op og skåret ud i 0.75mm plast.